Historien
Lige lidt om vos og vores hunde..
Vi er en familie på 4, hvoraf de 3 er helt pjattet med Sheltier.
Laila og min søde tålmodige mand Michael (han bliver udsat for meget, i hvert fald ifølge ham selv)
vi har hvert et barn ,jeg har en dreng der også hedder Michael, vi kalder ham Miki han er 28 år,
min mand har en pige der er 13 år og som bor hos sin mor i Struer.
Vi har en mindre dyrepark, med fugle, kanarier, diamantduer, zebrafinke, undulater, bourks, turkis, gedde og sangparakitter
et par kongeparakitter. 3 dværghøns, Gurli, Gerda og Grete, et par jordegern, Kaj og Magda, som havde 5 unger i sommers, to
katte mismor og hendes søn Thor.
Min mand er heldigvis lige så vild med dyr som jeg er. Vi er begge helt pjattet med vores vovser. Michael besluttede sig
for at han ville have en hund da vi flyttede i hus, og jeg ville kun have en collie og helst en ”mini collie”
det troede jeg at de hed.
Vi ville starte med at se en voksen hund førend vi besluttede os for at få en hund, så kunne vi bedre se om det var den rigtige.
Vi var i Ringe og se en meget dejlig collie, hvor vi blev enige om at den var for stor til os.
Så vi ringede til Kennel Troldeskov, til Egon om vi måtte få lov til at komme og så hans hunde, det måtte vi.
Vi blev modtaget af 10 ufatteligt dejlige hunde og en møj flink mand, vi kunne have taget dem alle med hjem (altså hundene jeg
tvivler på at Egon ville nøjes med et værelse) så vi nøjes med at bestille en hvalp, den skulle være zobel.
Da vi kom hjem gik vi i gang med at læse alt det vi kunne opdrive om Shetland sheep dog eller Sheltie som den bliver
kaldt. Da der var gået et par måneder var vi enige om at det var sådan en vi ville have.
Troldeskov havde desværre stadig ikke hvalpe, men vi fandt en på Sjælland, hos Anne Schmidt der har Millekjær, hun havde 4 hvalpe.
Vi fik Millekjærs Ditte, vi kalder hende Bonnie og hun er selvfølgelig verdens dejligste hund, jeg startede med det
samme med at gå til hvalpe træning med hende, ideen var god nok, men det forkerte sted, den klub vi valgte har den ide at hundene skal kunne
holde pause sammen, det kunne de da også godt meeeeen de små lå nederst hele tiden, og Bonnie fik ”bank” hele tiden. Da
jeg havde været til træning 3 gange og Bonnie ikke ville med ud af bilen og da hun endelig var kommet ud brugte hun hele
pausen på at gemme sig for de andre hunde syntes hverken jeg og Bonnie at det var sjovt.
Da jeg kom hjem ringede jeg til sheltie klubben lige for at høre om det skulle være sådan, om min hund var en pivfis og om
jeg bare var pyllert, det mente ham jeg talte med nu ikke jeg var, han syntes lige jeg skulle
komme ned og se dem træne, så om søndagen kørte vi til Fåborg, ned og så hvordan det foregik.
Der fandt Bonnie en veninde, en lille sød sheltie der hed Dixi og de kunne lege og det så helt anderledes end det jeg
havde set i den anden klub, da vi havde været der et par gange kunne Bonnie slet ikke vente med at komme ud af bilen.
Det var rigtigt sjovt også for Bonnie og lærebem det er hun dag godt nok, meget. Det var også hyggeligt for os andre, vi
fik kaffe og ostemad og en rigtig god snak med de andre hundeejere og en masse gode råd og vejledning. Vores træner
Diana og hendes mand Karsten (han stod for ostemad, kaffe og underholdningen af min mand som var med dernede også)
gav os mange gode råd.
Egon fra Troldeskov trænede også dernede og da vi hørte at han skulle af med Luna overtalte vi ham til at sælge hende til
os, så kunne Michael også gå til træning med en hund ( så skulle han ikke sidde og få ”gode” ideer inde hos Karsten i kælderen)
Der var lige nogle ting Luna skulle vænne sig til da vi fik hende hjem, så som ikke gø af vores søde nabo, eller af hønsene
og så var der lige det med kattene.
Ifølge Luna skulle katte jages eftertrykkeligt ud af haven, det gik da også meget godt indtil hun mødte Thor, han syntes
at det er sjovt når der er nogen der gider løbe efter ham, og det gjorde Luna, nu skulle han godt nok ud af haven. Lige
indtil Thor ikke gad jages mere og smed sig ned på terrassen, jeg har aldrig set en lille hund se så forvirret ud som da
han pludselig lå der og ikke havde lyst til at lege mere, det skulle ha været optaget på video….. Mismor og Luna blev
hurtigt venner de var meget enige om at vores seng er rigtig god. Der var et par andre ting hun lige skulle lære, komme når
vi kalder, ikke gø af naboen, det gør hun ikke så tit mere, men gø af hønsene det er lidt sværere at
lade være med. Og så er der lige det med træningen jow jow …. Hvis du vil ha hentet en pind må du lige gøre det selv, og
komme hurtigt når vi kalder …. Jeg kommer altså når jeg er færdig med at snuse her og i mit eget tempo…vores tålmodige
træner mener at der er noget der hedder Luna tempo. Hun er en rigtig dejlig lille hund. Hun elsker at putte hun kan ligge på skødet hele dagen og nusse.
Hun gider ikke rende ude hele dagen, hvis vi har været ude længe begynder hun at rende hen til døren ligesom hun vil sige, kommer du ikke med
ind, og hvis det ikke virker kommer hun og skraber en på benet nu vil hun altså op. Så går vi ind og holder pause….
Det er helt andet med Bonnie hun elsker at ”arbejde” I august 2008 startede vi i Hundestjernen i Munkebo til agility det
har de ikke i Fåborg . Det var lige noget Bonnie kunne lide, jo vildere jo bedre, vi går også til lydighed i Hundestjernen.
Og Luna har fået et kuld hvalpe med Bonnies far, Sir Henry fra Danbrets, vi vil beholde en hvalp til Michael, som han
kan gå til træning med, så kan Luna være familiens kælegris. Vi har valgt lille Amanda, som Michael vil begynde at gå til
hvalpe træning med lige så snart hun er gammel nok, vi håber at der kommer lige så meget fart på hende som der er på hendes
søster Bonnie og at hun bliver lige så kælen som Luna , hun er i hvert fald allerede mere kælen end de andre hvalpe, de har
ikke rigtig tid til der de vil hellere lege..